Om Maria Mærsk
Maria Mærsk er læge, Ph.d. og coach.
Siden 2017 har jeg hjulpet ledere og medarbejdere med selvledelse, mental balance og robusthed over for stress.
I 2021 grundlagde jeg tactuus Aps, hvor jeg med udgangspunkt i data sammensætter udviklingsforløb med fokus på arbejdskultur, trivsel og effektivitet.
Mit arbejde er funderet i tactuus-modellen, som tager udgangspunkt i tre centrale faktorer for arbejdskultur, nemlig forandring, team work og selvbeskyttelse, samt hvordan man kan arbejde med kommunikation, arbejdsprocesser og selvledelse for at opnå effektivitet og trivsel i arbejdet.
I tactuus forbinder jeg min lægefaglige baggrund med min coachinguddannelse for at hjælpe virksomheder med at øge trivslen på arbejdspladser. Dette sker gennem et forsknings– og databaseret arbejde for at skabe reelle resultater og forbedre arbejdsmiljøet.
Derudover hjælper jeg klienter i personlige forløb med selvledelse og robusthed og holder foredrag om mental minimalisme, stress og selvledelse.