Tilpasning til vores hurtig skiftende omgivelser er ikke et spørgsmål om vores komfort eller interesse. Tilpasning til vores omgivelser har gennem hele evolutionen været et spørgsmål om artens overlevelse.

Så hvis vi erkender, at evolution på mange måder er en naturkraft, som fortsat virker på os, hvilket vil være fornuftigt at antage, da absolut intet i tilværelsen synes at være statisk, alt synes i bevægelse, erkender vi også, at forandring og udvikling er uundgåeligt.

Vores indre modstand i mod det nye er naturlig og fornuftig så længe den balanceres. Det er fornuftigt, at vi går ind i noget ukendt med årvågenhed. Det kan også være, at det kræver noget særligt mod af os at se vores egen dødelighed i øjnene, men intet som døden kan sætte vores virke og vores beslutninger i perspektiv.

Vi kan på ét plan godt forsøge at beslutte os for, at vi er tilfredse med alt, og at vi ønsker at blive stående i i dag, men i morgen er allerede på vej, og intet vi gør, kan ændre på det.

Kriser accelerer udvikling

Hvor udvikling opleves mest obligatorisk er, når vi møder kriser, som vi ikke kan håndterer med vores nuværende mentale ressourcer.

Det stiller os over for en skillevej.

Vi kan synke ned i nederlaget, eller vi kan lære af det og komme videre.

Og i den proces har du udviklet dig som menneske, om du vil eller ej.

Men den personlige udvikling er én ting.

Hvad med udviklingen af organisationer?

Ja!

Forestil dig retail, som nægter at udbyde deres varer digitalt.

Forestil dig hjemmearbejdende personale, som nægter at holde online-møder.

Forestil dig en virksomhed med konfliktramt kultur, hvor medarbejderne siger op, som nægter at løfte blikket og arbejde imod en omstilling og en selvransagelse.

Ingen af ovenstående eksempler kan forventeligt ende et godt sted.

Udvikling er uundgåeligt, du kan være på forkant, eller du kan blive slæbt hen af asfalten (om jeg så må sige).

Men evolutionens evne til at flytte os fremad er ligeså sikker en kraft, som tyngdekraftens evne til at holde os fast til jorden.

Dog er det lige så sikkert, at det er muligt at træne de kompetencer, som gør os trygge, resiliente og klarttænkende igennem forandring og udvikling.

Og er du proaktiv er det muligt at tage trinene i et tempo, hvor I har jer selv med hele vejen.

Er vi virkelig nødt til at udvikle os?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *